Generelle betingelser

Forretningsbetingelserne er senest opdateret den 23-06-2023

Du bekræfter endvidere, at du er fyldt 18 år. Såfremt du ikke kan acceptere Melisa’s Bilvask Betingelser, må du ikke registrere dig som hverken bruger eller ServicePartner på Platformen. Melisa’s Bilvask forbeholder sig ret til at ændre Betingelserne.

1. Indledning

1.1. Driften af hjemmesiden varetages af Melisa’s Bilvask ApS, CVR. nr. 38486181,
Sirgræsvej 19, 2770 Kastrup
e-mail: info@MelisasBilvask.dk.

2. Ydelser

2.1. Melisa’s Bilvask’ platform faciliterer en bookingfunktion, som gør det muligt at booke rengøring af din bil. Selve rengøringen (herefter kaldet ”Ydelser”) er outsourcet til Melisa’s Bilvask’ selvstændige ServicePartnere. Melisa’s Bilvask og de enkelte ServicePartnere står ikke i et over- underordnelsesforhold til hinanden, og ServicePartnere fungerer således som selvstændigt virkende tredjemænd.

2.2. Platformen indeholder, og giver adgang til, faktuelle oplysninger, som gør det muligt for Melisa’s Bilvask at facilitere kontakt mellem brugere af Platformen og Melisa’s Bilvask’ ServicePartnere.

2.3. Standard Ydelser omfatter kun rengøring af biler, som er almindeligt brugsbeskidte. Er bilen mere end almindeligt brugsbeskidt kan der købes tillægsydelser.

3. Om at booke Ydelser via Platformen

3.1. Booking, koordinering og betaling af ydelser sker til enhver tid udelukkende via Platformen. Support er tilgængelig via Support eller e-mail på www.MelisasBilvask.dk eller info@MelisasBilvask.dk mandag-fredag: kl. 7.30-17.00, weekender/helligdage kl. 09.00-15.00

4. Kommunikation

4.1. Melisa’s Bilvask har ret til at kommunikere direkte til alle brugere af Platformen i forbindelse med levering af Ydelsen via e-mail, telefon, app-notifikationer, sociale medier og kommunikations-apps.

5. Fortrydelsesret

5.1. Ved din booking giver du dit udtrykkelige samtykke til, at Melisa’s Bilvask’ ServicePartner kan gå i gang med at levere Ydelsen, og at fortrydelsesfristen ophører, når Ydelsen er leveret. Hvis du fortryder, inden Ydelsen er færdigleveret (mens Ydelsen står på), er din ServicePartner berettiget til at opkræve fuld betaling for det arbejde, der er forudbestilt ved booking.

5.2. Hvis du ønsker at fortryde din booking, skal du logge på din konto og annullere den, inden Ydelsen er leveret. Enhver annullering skal ske senest 24 timer inden det bestilte ankomsttidspunkt.

6. Afbestilling eller ændringer for booket aftale

6.1. Du kan ændre din aftale ved at kontakte os via e-mail (info@MelisasBilvask.dk). Du har mulighed for at aflyse eller ændre din booking frem til 24 timer før den bookede aftale.

6.2. Hvis aftalen ikke er afbestilt eller ændret rettidigt, forbeholder Melisa’s Bilvask sig retten til at opkræve Ydelsens fulde pris.

7. Nøgler

7.1. Du skal selv stå for nøgleoverdragelse i samarbejde med din ServicePartner. Melisa’s Bilvask påtager sig ikke noget ansvar for bortkomne nøgler eller lignende.

8. Betaling

8.1. Medmindre andet fremgår, skal brugere af Platformen følge de til enhver tid gældende retningslinjer for booking og betaling af Ydelser. Bruger og ServicePartner kan ikke fravige de priser, der er fastsat af Melisa’s Bilvask. Enhver omgåelse medfører øjeblikkelig eksklusion fra Platformen.

8.2. Dine kortoplysninger bliver håndteret af LunarPay, som har det højeste sikkerhedsniveau inden for online betalingsløsninger. Melisa’s Bilvask har således ikke adgang til dine kortoplysninger og kan ikke gøres ansvarlig for eventuelt misbrug af dine kortoplysninger.

8.3. Du kan slette, forny eller ændre dit kort tilknyttet din profil under menuen konto.

8.4. Når Ydelserne er udført, fremsendes elektronisk betalingslink via e-mail, sms eller lign. Af linket fremgår dét beløb som blev oplyst ved booking af Ydelsen inklusiv eventuelle tilvalg foretaget ved gennemgang af bil, total prisen.

8.5. Kvittering for den betalte ordre, kan downloades via betalingslink umiddelbart efter betaling. Den totale pris for den købte ydelse fremgår af din kvittering. Der er ingen ekstra gebyrer ud over den angivne totalpris.

8.6. Melisa’s Bilvask accepterer kortbetaling via fx Visa, Visa/Dankort, Visa Electron og Mastercard, samt betaling via MobilePay.

9. Skader og Forsikring

9.1. En ServicePartner hyret gennem Platformen er dækket af forsikring i tilfælde af et skader/uheld på arbejdsstedet. Bemærk at skader på ruder som f.eks. stenslag skal angives når du foretager en bestilling.

10. Reklamation

10.1. Melisa’s Bilvask garanterer, at de leverede ydelser lever op til Melisa’s Bilvask’ beskrivelser af ydelserne i tilbud, aftale eller leverance, jf. www.MelisasBilvask.dk.

10.2. Kunden skal straks ved modtagelse af Ydelsen undersøge, om ydelsen lever op til de aftalte specifikationer.

10.3. Såfremt kunden bliver opmærksom på, at det ydelsen er mangelfuld eller fejlbehæftet, skal kunden straks give meddelelse til Melisa’s Bilvask herom.

10.4. Reklamation over leveret Ydelse skal ske via e-mail til info@MelisasBilvask.dk, med beskrivelse af reklamationen, og vedhæftet minimum 3 digitale billeder, som på god og tydelig vis visualiserer problemet.

10.5. Melisa’s Bilvask og Melisa’s Bilvask’ Servicepartnere har ret til, at forsøge at afhjælpe eventuelle fejl og mangler.

10.6. I øvrigt henvises til principperne i købeloven.

11. Opsigelse/framelding

11.1. Du kan få slettet alle dine informationer ved at kontakte Melisa’s Bilvask på e-mail, brev, telefon eller via Platformen. Du modtager herefter en bekræftelse af din opsigelse på e-mail. Hvis du skriver til os på e-mail, får du bekræftelse i løbet af to arbejdsdage. Der gælder dog almindelige afbestillingsvilkår jf. punkt 8.

11.2. Melisa’s Bilvask kan til enhver tid opsige eller suspendere din ret til at anvende Platformen ved at give dig skriftlig meddelelse.

12. Forbud mod direkte eller skjult markedsføring på Platformen

12.1. Direkte eller skjult markedsføring på Platformen fra brugere på egne eller andres vegne er ikke tilladt. Enhver handling i strid med dette medfører øjeblikkelig suspension fra Platformen.